Hvis subklinisk mælkefeber skal reduceres effektivt, skal DCAD-strategien glemmes og fokus rettes på X-Zelit

09-04-2018

Det viser to gårdforsøg fra USA, hvor den traditionelle DCAD-strategi (dietary cation anion differences) med anvendelse af anionske salte blev testet med fodring med X-Zelit.

Af Per Theilgaard, Vitfoss

Resultaterne viste, at der ved DCAD-fodringen stadig var en forekomst af subklinisk mælkefeber (hypocalcæmi) på over 60 % i besætningerne (grænseværdi på Ca< 2,0 mmol/L), hvorimod forekomsten af subklinisk mælkefeber blev reduceret til under 10 % (samme grænseværdi) ved fodring med X-Zelit.

Den traditionelle DCAD-fodring har i mange år været praktiseret i stor stil i USA, og den har - i forhold til forebyggelse af kliniske tilfælde af mælkefeber - også vist sig at have en nogenlunde effekt, da en sænkning af DCAD-niveauet har påvist et forbedret kalciumniveau omkring kælvning. Men selv om DCAD-niveauet sænkes fra +183 mEq/kg DM til -74 mEq/kg DM, vil mere end 60 % af køerne stå med en subklinisk mælkefeber (Leno et al., 2017).

Det høje niveau af subklinisk mælkefeber ved anvendelse af DCAD-metoden stemmer godt overens med de niveauer, der generelt er fundet ved DCAD-fodring, og som må forventes ved denne strategi. Både i USA, hvor forsøget her er lavet, men også i Tysklandog i Danmark er der beskrevet en forekomst af subklinisk mælkefeber på over 50 % hos gruppen af øvrige køer (Reinhard et al., 2012; Skau, 2014; Pedersen & Christensen, 2016; Venjakob et al., 2017).

I de to forsøgsbesætninger brugte man henholdsvis en partiel og en fuld DCAD-fodring, før besætningerne blev introduceret til X-Zelit. Besætning 1 benyttede en fuld DCAD-strategi (DCAD = -14,7 mEq/kg DM). I besætning 2 blev der fodret med en partiel DCAD (DCAD= 6,2 mEq/kg DM).

Forskellen i blodniveauerne blev analyseret med ANOVA (variationsanalyse). Forskellen i hyppigheden af sygdomme blev testet ved brug af Fisher’s exact test.

Koncentrationen af plasmakalcium var væsentlig højere i X-Zelit-gruppen end i DCAD-gruppen. DCAD-gruppen havde gennemsnitlige plasmaværdier, der var lavere end 2,0 mmol/L, og det svarer til værdierne i de forsøg, der er udført for nylig (Leno et al., 2017). I X-Zelit-gruppen var gennemsnitskoncentrationen 2,26 mmol/L i begge bedrifter.

Tabel 1. Gennemsnitlige koncentrationer af plasmakalcium ved fodring med DCAD eller X-Zelit i de to besætninger. Behandlingseffekten var signifikant (P > 0,001) i begge bedrifter. ± indikerer standardafvigelse for gennemsnittet.

 

DCAD

X-Zelit

 

Antal køer

Plasmakalcium

Antal køer

Plasmakalcium

Besætning 1

54

1,98±0,02 mmol/L

40

2,26±0,02 mmol/L

Besætning 2

76

1,92±0,02 mmol/L

84

2,26±0,01 mmol/L

Frekvensen af køer med henholdsvis svær [Ca < 2,0 mmol/L] og moderat [Ca < 2,125 mmol/L] subklinisk mælkefeber er vist i figur 1 for begge behandlinger og begge besætninger. Behandlingseffekten var signifikant på begge besætninger. Effekten er i figuren vist for to tærskelværdier, idet nyere litteratur benytter tærsklen 2,125 mmol/L frem for 2,0 mmol/L, da selv små forskelle i kalciumniveauet i forhold til det optimale niveau kan svække køernes sundhed og produktionsevne (Chapinal et al., 2012; Martinez et al., 2012).

Graph 1

 

Graph 2 

Figur 1. Forekomst af subklinisk mælkefeber ved to grænseværdier for kalcium. Behandlingsforskelle var signifikant forskellige i begge bedrifter.

 

I et nylig udført forsøg på Cornell University blev der konstateret, at X-Zelit reducerede forekomsten af subklinisk hypocalcæmi [Calcium <= 2,125 mmol/L] fra omkring 90 % til 30 % (Kerwin et al., 2017). Dermed svarer forskellen i effekten af de to metoder med DCAD og X-Zelit i de to besætninger meget godt til litteraturen.    

Ovenstående resultater viser derfor, at fodring med X-Zelit er meget mere effektiv end DCAD-strategien til opretholdelse af kalciumniveauet ved kælvning og reduktion af subklinisk mælkefeber. Med X-zelit er CAB- værdien dermed ikke relevant at fodre efter, og det åbner for muligheder med billigere sammensætning af goldkofoderet med f.eks. en større andel sen slæt græsensilage i goldkorationen.

 

Referencer

Chapinal, N.S., Leblanc, S.J., Carson, M.E., Leslie, K.E. Godden, S., Capel, M., Santos, J.E., Overton, M.W., Duffield. 2012. Herd-level association of serum metabolites in the transition period with disease, milk production, and early lactation reproductive performance. J. Dairy Sci, 95:5676-5682.

Kerwin, A.L., Ryan, C.M., Leno, B.M. Jacobsen, M., Theilgaard, P., Overton, T.R. 2017. The effect of feeding sodium aluminium silicate in the prepartum period on serum mineral concentrations in multiparous Holstein Cows. Presented at the 2017 Cornell Nutrition Conference for Feed Manufacturers, Syracuse, NY, USA.

Leno, B.M., Ryan, C.M., Stokol, T., Kirk, D., Zanzalari, K.P., Chapman, J.D., Overton, T.R., 2017. Effects of prepartum dietary cation-anion differences on aspects of peripartum mineral and energy metabolism and performance of multiparous Holstein cows. J. Dairy Sci., 100:4604-4622.

Reinhardt, T.A., Lippolis, J.D., McCluskey, B.J., Goff, J.P., Horst, R.L. 2011. Prevalence of subclinical hypocalcemia in dairy herds. Vet. J. 188:122-124.

Martinez, N., Risco, C.A., Lima, F.S., Bisiotto, R.S., Greco, L.F., Ribeiro, E.S., Maunsell, F., Galvao, K., Santos, J.E. 2012. Evaluation of peripartal calcium status, energetic profile, and neutrophil function in dairy cows at low or high risk of developing uterine disease. J. Dairy Sci. 95:7172-7172.

Oetzel, G.R. 2013. Minimizing Hypocalcemia During Early Lactation. Tri-State Dairy Nutrition Conference.

Vitfoss